Patera og Patera Oval: sådan virker Fibonacci-skærmen

Louis Poulsens Patera ser på afstand ud som én rolig, lysende kugle, og alligevel findes der ingen sammenhængende skærm i den. Kuglen er samlet i hånden af hundredvis af små rudeformede celler, hver sat i sin egen vinkel langs en spiral lånt fra botanikken. Denne artikel ser på, hvad den geometri gør ved lyset, hvordan den fladtrykte Patera Oval ændrer resultatet, og hvilken størrelse der hører til hvilket bord.

En kugle tegnet efter Fibonacci-rækken

Øivind Slaatto tegnede Patera Pendant til Louis Poulsen i 2015. Skærmen er skåret i mat PVC: flade, udstansede, rudeformede celler, der samles i hånden til en kugle, med placeringen bestemt af Fibonacci-rækken, hvor hvert tal er summen af de to foregående (1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21). Planter regner på samme måde. I en solsikke eller en grankogle sidder frø og skæl på to familier af modsatrettede spiraler, hvis antal er efterfølgende Fibonacci-tal, og derfor virker pakningen tæt og jævn frem for ordnet i rækker.

Det har en praktisk grund. En skærm bygget af gentagne vandrette ringe ville vise sine ringe: lyse bånd, mørke bånd og en tydelig samling, hvor mønsteret begynder forfra. Fordi Pateras celler i stedet følger en spiral, sidder to naboer aldrig i helt samme vinkel, og øjet finder ingen række at holde fast i. Kuglen læses som én sammenhængende lysende flade med fin tekstur, og den ser færdig ud fra alle sider. Netop derfor kan den hænge midt i et åbent rum og ikke kun op ad en væg.

Sådan fjerner cellerne blændingen nedefra

Blænding opstår, når øjet møder en lille, meget kraftig lyskilde mod en mørkere baggrund. Patera løser det med geometri frem for opal diffusion. Hver celle er vinklet, så den opfanger lys fra pæren og sender det videre som en lille oplyst flade, mens samlingen som helhed dækker det direkte kig til lyskilden fra enhver vinkel over 45 grader. Sidder du ved bordet under en Patera, ser du hundredvis af blidt oplyste facetter, ikke pæren. Ser du op mod den fra en trappe, belønner mønsteret det nære blik.

Teknikken holdes bevidst stille, så kuglen taler: ophæng i matforkromet messing og støbt akryl, 4 m hvid stofledning, baldakin medfølger. Pendlen tager én E27-pære, med maksimalt 40 W ved Ø 300, 60 W ved Ø 450 og 100 W ved Ø 600 og Ø 900, og versioner med integreret LED findes i 2700 K og 3000 K. Den er klassificeret IP20 til indendørs brug, og pæren følger ikke med.

Fire størrelser, og ovalen der ikke er en kugle

Patera findes i fire diametre plus ovalen. Vægten er værd at læse, før du binder dig til et punkt i loftet, især i den store ende af rækken.

Læs den midterste kolonne som en tommelfingerregel om tilstedeværelse. Ved Ø 300 opfører Patera sig som en lampe; ved Ø 900 opfører den sig som et stykke arkitektur, og så kræver den en loftsophængning, der er tænkt igennem på forhånd.

Patera Oval: samme logik, trykket flad

Patera Oval Pendant tager kuglen og presser den til en ellipsoide på 500 x 291 x 500 mm, så den fylder langt mindre i højden: 291 mm dyb mod de 433 mm på kuglen i Ø 450. Den vejer 2.8 kg med E27-pære og 5.7 kg i versionen med integreret LED.

To ting ændrer sig med den flade form. Cellerne skjuler lyskilden fra vinkler over 40 grader frem for 45, og undersiden har en rund åbning, der lader direkte lys falde ned på bordet, mens en medfølgende diffusorplade blødgør overgangen mellem åbningen og den lysende hud omkring den. Resultatet er en pendel, der laver rigtigt arbejde over et spisebord, lyser tallerkener og ansigter op ovenfra og stadig læses som et lysende objekt frem for en forhindring mellem dem, der sidder i hver sin ende. Ophænget er her hvid opal matlakeret sprøjtestøbt polycarbonat, igen med 4 m hvid stofledning og baldakin.

Ophængshøjder og klynger

Over et spisebord er cirka 60–70 cm mellem bordplade og skærmens underkant et godt mål. Det holder lyset på fladen og udsynet hen over bordet frit. Med ovalen har du mere frihed, fordi selve skærmen fylder så lidt i højden; med kuglen i Ø 600 eller Ø 900 skal du måle hele faldet først, inklusive baldakin og den længde ledning, du vil bruge.

• Én kugle, rundt bord. En enkelt Ø 300 eller Ø 450 giver en stram lyskrans, der passer til et rundt bord og en samtale mellem fire.
• Tre i forskudte højder. Slaatto tænkte en klynge hængt i forskudte højder som en stjernehimmel, og et langt bord eller en trappeopgang er stedet, hvor den idé lander.
• Lave lofter. Vælg ovalen. Det er den version, der er lavet til situationen, og åbningen i bunden kompenserer for den lavere krop.
• Trapperum. Hæng højt, og lad mønsteret kunne læses fra reposen såvel som nedefra. Vores noter om designerbelysning i små lejligheder dækker den trangere udgave af samme problem.

Hvis du vil have geometri i større skala

Patera er ikke den eneste pendel fra Louis Poulsen, der bygger sit lys op af et polyedrisk skelet. OE Quasi Pendant Light, tegnet af kunstneren Olafur Eliasson i 2019, sætter et svævende dodekaeder i polycarbonat inde i et stift ikosaeder i aluminium på 755 x 896 x 755 mm. Tolv LED'er indlejret i skelettets indre hjørner fører lys ind i lysledere langs kanterne, og de kanter belyser en mat hvid reflektor i midten, så lyset, der forlader armaturet, er kugleformet og blændfrit selv i øjenhøjde. Den bruger 118 W i 2700 K eller 3000 K, dæmpes over Dali eller trådløst via Bluetooth og er bygget af 90 procent genanvendt aluminium med en struktur, der kan skilles ad igen til reparation eller genanvendelse. Med sine 46.7 kg stiller den langt større krav til loftet end en Patera.

Tilsammen svarer de to Patera-modeller på de fleste lofter: kuglen hvor der er højde at fylde, ovalen hvor der ikke er, og cellemønsteret der gør det samme stille arbejde i begge. Se, hvordan de står blandt de øvrige danske og europæiske hængelamper, i hele kollektionen Pendellamper.