OE Quasi pendel: Olafur Eliassons geometri i lys

De fleste pendler gemmer lyskilden inde i en skærm. OE Quasi Pendant Light gør noget mere besynderligt: den bygger et åbent bur af geometri omkring en hvid kerne og lader dig se lige igennem det. Her forklarer vi, hvordan Olafur Eliassons design fra 2019 til Louis Poulsen faktisk fungerer, og hvilket rum en lampe på 755 mm i bredden og 46,7 kg kræver.

En kunstners lampe, ikke en lysdesigners

Olafur Eliasson er først og fremmest kendt som kunstner. Hans værker handler ofte om lys, sansning og den måde, beskuerens position ændrer det, man ser, og han har længe interesseret sig for geometri som redskab til netop det: polyedre, spejlede former, mønstre der aldrig helt gentager sig. Navnet Quasi peger i den retning: ordnede strukturer, der ser regelmæssige ud fra én vinkel og urolige fra den næste.

Louis Poulsen har tradition for at arbejde med folk, der tænker på lys som et materiale og ikke som en vare. Poul Henningsen brugte årtier på at forfine skærme, så pæren aldrig var synlig, og resultatet blev de lagdelte blade på PH Artichoke Pendant Lamp. Eliassons samarbejde med virksomheden, lanceret i 2019, udspringer af samme instinkt, men når frem til et helt andet svar. I stedet for at skjule lyskilden bag lag fordeler OE Quasi mange små lyskilder rundt på en ramme og retter dem alle indad.

To legemer, det ene inden i det andet

Konstruktionen er lettest at forstå som to platoniske legemer sat ind i hinanden. Den ydre ramme er et stift ikosaeder: tyve trekantede flader, der mødes i tolv hjørner, udført i klarlakeret, bejdset aluminium. Inden i det hænger et dodekaeder i polykarbonat, bygget af tolv femkantede flader. Geometrisk er de to former hinandens dualer, hvilket betyder, at hjørnerne i den ene flugter med fladerne i den anden. Det forhold er grunden til, at den indre form ser ud til at svæve midt i den ydre i stedet for at sidde akavet indeni.

Aluminiummet er det synlige skelet. Den bejdsede, klarlakerede overflade bevarer metallets egen grå glans i stedet for at dække den med maling, så kanterne står som fine sølvstreger mod loftet. Dodekaederet bærer en mat hvid reflektor i midten af hele konstruktionen. Nedefra eller fra siden ser du trekanter, der overlapper femkanter, og mønstret skifter for hvert skridt, du tager rundt om lampen.

Det er det vigtigste at forstå, før man vælger den. OE Quasi har ingen forside. Gå forbi den på en trappe eller rundt om et spisebord, og kompositionen forskyder sig hele tiden, hvilket præcis er den effekt, Eliasson ville opnå.

Sådan bliver lyset til

Tolv LED'er sidder i rammens indre hjørner, én i hvert hjørne af ikosaederet. I stedet for at lyse ud i rummet føder de lysledere, der løber langs rammens kanter, og det lys rettes mod den matte hvide reflektor i midten. Reflektoren sender det derefter ud igen i alle retninger.

Resultatet er et lys, der kommer kugleformet og blødt, uden et skarpt punkt at knibe øjnene sammen mod. Fordi ingen LED peger mod beskueren, er OE Quasi behagelig at se på selv i øjenhøjde, hvilket er usædvanligt for en lampe med denne effekt. Det betyder også, at lampen lyser som et samlet objekt: rammen fanger lyset langs kanterne, reflektoren står som en lys kerne, og rummet får et jævnt lys i stedet for en lyskegle.

Lyskilden er en integreret 118 W LED i 2700 K eller 3000 K. De varmere 2700 K passer til hjemmet og aftensmaden; 3000 K er en anelse klarere og fungerer godt i gallerier, lobbyer og rum med meget dagslys. Dæmpning sker via Dali eller trådløst via Bluetooth, valgt når lampen konfigureres. LED-driveren er bygget ind i loftsrosetten frem for i selve lampen, så geometrien forbliver ren, og lampen er IP20-klassificeret til indendørs brug. Den hænger i en 4 m hvid stofledning med wire, og loftsrosetten følger med.

Bygget til at blive skilt ad

Eliassons studie har i årevis gjort miljøtænkning til en del af sin praksis, og OE Quasi fører det videre ind i objektet. Rammen er fremstillet af 90% genanvendt aluminium. Lige så vigtigt er det, at lampen er designet til at blive skilt ad, så enkelte dele kan repareres, udskiftes eller genanvendes, når de er udtjente, i stedet for at hele lampen kasseres.

For en lampe i denne størrelse betyder det også noget rent praktisk. En pendel, der vejer 46,7 kg og hænger midt i et rum, er en installation på lang sigt. At vide, at den kan vedligeholdes del for del, er en god grund til at betragte den som en fast del af arkitekturen.

Størrelse, vægt og hvor den hører hjemme

Tallene sætter rammen. OE Quasi måler 755 mm i bredden, 896 mm i højden og 755 mm i længden og vejer 46,7 kg. Det er en stor lampe efter enhver målestok, og vægten er det første, der skal planlægges efter. Et loftsudtag, der uden problemer bærer en almindelig pendel, kan ikke nødvendigvis klare denne, så ophænget bør kontrolleres af en elektriker eller en statiker, før lampen sættes op.

Visuelt har den brug for luft. Fordi designet er tænkt til at blive set fra mange vinkler, fungerer det bedst, hvor man kan bevæge sig rundt om det og se det fra forskellige højder:

• Over et rummeligt spisebord. Et langt eller stort rundt bord giver lampen en fri zone under sig, og det blændfri lys gør, at gæsterne kan kigge op uden ubehag.
• I en trappeopgang. På vej op ad trappen ser man lampen nedefra, fra siden og til sidst ovenfra, hvilket passer godt til den skiftende geometri.
• I et rum med dobbelt loftshøjde eller en entréhal. Her får de 896 mm i højden plads til at ånde, og lampen står som en skulptur både fra gulvet og fra galleriet.
• I hoteller, restauranter og offentlige interiører. Lobbyer, restauranter og receptionsområder med højt til loftet giver størrelsen den rette sammenhæng.

I et rum med almindelig loftshøjde og et lille bord vil OE Quasi virke trang. Er dit rum mere beskedent, men ønsker du en geometrisk pendel, er Patera Pendant af Øivind Slaatto en nyttig sammenligning. Den bygger også en kugle af gentagne celler, her rombeformede celler langs en Fibonacci-spiral, og findes i fire størrelser fra Ø 300 til Ø 900 mm, hvor den mindste vejer 4,3 kg. Vores artikel om hvordan Pateras Fibonacci-skærm fungerer forklarer det design i detaljer.

At leve med OE Quasi

I hverdagen opfører lampen sig mindre som en lampe og mere som et fast kunstværk, der tilfældigvis lyser rummet op. Slukket er den en sølvtegning i luften, og det bejdsede aluminium opfanger dagslyset fra vinduerne. Tændt og dæmpet ned gløder den hvide kerne, og kanterne bliver til tynde lysstreger. Ved fuld styrke oplyser den et stort bord eller en hall jævnt, uden skygger skåret af en skærmkant.

Vælg 2700 K, hvis lampen mest skal bruges om aftenen i et hjem, og 3000 K, hvis den deler rummet med meget dagslys eller køligere arkitektonisk belysning. Vælg Dali-dæmpning, hvis bygningen allerede har et lysstyringssystem, og trådløs Bluetooth, hvis du vil styre den uden ekstra kabelføring.

Ved siden af PH Artichoke bliver sammenligningen lærerig. Begge er store pendler fra Louis Poulsen, der kræver plads, og begge nægter at vise dig en bar lyskilde. Henningsen gør det med 72 lagdelte blade; Eliasson med to legemer sat ind i hinanden og lys, der vandrer langs kanter. Overvejer du flere markante lamper til et stort rum, kan du se hele udvalget af Pendler og finde OE Quasi side om side med de andre skulpturelle designs.