PH Snowball: Henningsens pendel med otte skærme fra 1958

I 1958 tegnede Poul Henningsen tre pendler til Louis Poulsen. De to, PH 5 og PH Artichoke, gik i produktion næsten med det samme og blev de mest kendte lamper i dansk design. Den tredje, PH Snowball, måtte vente et kvart århundrede. Her er historien om, hvorfor pendlen med de otte skærme var ventetiden værd, og hvad den kan, som dens to søskende ikke kan.

Et år med tre pendler

I 1958 havde Henningsen arbejdet med én idé i mere end tredive år. Siden sine første flerskærmslamper til Louis Poulsen i midten af 1920erne havde målet været det samme: at skjule pæren helt og derefter forme og lede lyset med reflekterende flader, så et rum bliver jævnt oplyst, og ingen ser direkte ind i en glødende glødetråd. Hvert af hans design er et nyt svar på den samme opgave.

PH 5 Pendant Lamp var det praktiske svar. De stablede skærme, opkaldt efter den 50 cm store hovedskærm, er tegnet, så lampen giver et blødt, behageligt lys, uanset hvilken pære der sidder i. PH Artichoke Pendant Lamp var det teatralske svar, skabt til restauranten i Langelinie Pavillonen i København, hvor de oprindelige lamper stadig hænger. Koglen, som den hedder i daglig tale i Danmark, har 72 blade i 12 rækker, der skjuler lyskilden fra alle vinkler.

PH Snowball ligger midt imellem. Den er bygget af otte stablede skærme i stedet for tre og blev tegnet samme år. Men mens PH 5 og Koglen gik direkte i produktion, satte Louis Poulsen først Snowball i produktion i 1983, seksten år efter Henningsens død i 1967.

Sådan deler otte skærme lyset

Snowballs konstruktion er nem at beskrive og svær at lykkes med. Otte lakerede aluminiumsskærme er stablet på et stel, hver med lidt forskellig diameter og vinkel, og pæren sidder så langt inde, at ingen skærm giver direkte udsyn til den.

Det kloge ligger i overfladen. Hver skærm er højglans på oversiden og mat på undersiden, og de to flader har modsatte opgaver:

• Den blanke overside virker som et spejl. Lyset fra pæren rammer oversiden af en skærm og kastes op på undersiden af skærmen ovenover, så det bevæger sig mellem lagene i stedet for lige ud.
• Den matte underside spreder alt det lys, der rammer den. Det er den flade, øjet ser, når man kigger på lampen fra en stol eller fra trappen, og derfor er lyset, der når en, blændfrit.

Resultatet er en pendel, der lyser fra hele sit volumen. PH 5 kaster det meste af sit lys ned på bordet og står som en skarp silhuet over det. Snowball står som et oplyst objekt, blødt lysende på hvert lag, som lav sol på hårdtrampet sne, og det er derfra, navnet kommer. Stellet, der bærer skærmene, er højglans forkromet eller messingmetalliseret i de nyere kombinationer og ses mellem lagene som en fin metalrygrad.

Vil du forstå princippet bag i flere detaljer, forklarer vores artikel om, hvordan PH trekskærmssystemet virker, den reflektorlogik, som Snowball udvider fra tre flader til otte.

Hvorfor Snowball måtte vente til 1983

Årstallene er veldokumenterede, årsagerne er ikke, og ingen offentliggjort udtalelse fra Henningsen eller Louis Poulsen afgør spørgsmålet. Hvad man med sikkerhed kan sige, er, hvad designet kræver af produktionen. Otte skærme betyder otte separate presninger, otte flader, der skal lakeres i to overflader, og et stel, der skal holde dem alle i nøjagtig forhold til én pære. Sammenlignet med PH 5s tre skærme kræver hver Snowball langt flere dele og langt mere efterbehandling.

Det, der står fast, er resultatet. Da Snowball endelig kom i 1983, var den ikke en genudgivelse af noget glemt, men en førsteudgivelse, og den trådte ind i et katalog, hvor dens to søskende fra 1958 allerede var faste holdepunkter. Den sene ankomst er en del af dens karakter: Den er den mindst kendte af de tre, og mange gæster vil genkende PH 5 eller Koglen, før de kan placere Snowball.

Størrelsen ved siden af PH 5 og Koglen

Fordi de tre pendler blev tegnet samme år, bliver de ofte vejet op mod hinanden. Deres proportioner er ret forskellige, og tallene forklarer meget om, hvor hver af dem hører hjemme.

Snowball er smallere end PH 5, men næsten halvanden gang så høj, så den fylder i højden i stedet for at brede sig ud over bordet. Den er også mærkbart tungere, og det er værd at tjekke loftsophænget, før du hænger den op. Ved siden af den mindste Kogle er den næsten lige så bred, men lettere og visuelt mere åben, fordi man ser gennem mellemrummene mellem skærmene. I praksis er den mere skulpturel end PH 5 og mere imødekommende end Koglen.

Hvor Snowball gør sig bedst

En PH 5 er tænkt til mest at blive set nedefra og i siddehøjde, som en skive over bordet. Snowball fortjener også at blive set fra siden, fordi hvert lag lyser. Det gør tre steder særligt velegnede:

• Over et spisebord. Den giver bordet et rigeligt, jævnt lys og er stadig smuk at se på for dem, der sidder omkring det og ser de oplyste skærme i øjenhøjde.
• I en trappeopgang. Når man går forbi den op ad trappen, ser man den nedefra, fra siden og til sidst ovenfra, og de stablede skærme skifter udtryk for hvert trin.
• I en entré eller gang. En enkelt Snowball midt i en entré giver en blød glød i alle retninger, og det passer til et rum, man går igennem i stedet for at sidde i.

PH Snowball Pendant tager en enkelt E27 pære på op til 70 W eller fås som LED version med 3000K. Farverne går i dag fra den klassiske hvide til støvet blå, støvet grøn og blød hvid, hver med et højglans forkromet eller messingmetalliseret stel. De forkromede versioner ligger tættest på originalen fra 1983; messingstellene giver hele lampen en varmere tone og passer godt til eg og mørkere træsorter.

Set samlet viser de tre pendler fra 1958, hvor langt Henningsen kunne føre ét princip på et enkelt år: en præcis lyskegle i PH 5, en skulptur i Koglen og i Snowball en pendel, der gør hele skærmen til lyskilde. Du kan se hele udvalget af disse design i Louis Poulsen kollektionen.