VL 45 Radiohus: Vilhelm Lauritzens lampe til Radiohuset

Vilhelm Lauritzen er det stilfærdige navn i dansk modernisme, og VL 45 Radiohus er det stykke, der holder hans stregføring i omløb. Skærmen blev tegnet til Radiohuset, det hus til dansk radio han tegnede i København, og i dag hænger den i helt almindelige stuer i fire glasfarver og står på borde med et batteri indeni. Sådan rejste formen fra den bygning til den ledningsfri lampe på hylden.

Et radiohus tegnet helt ned til armaturerne

Lauritzen påtog sig Radiohuset, hjemsted for dansk radio i København, i anden halvdel af 1930'erne, og bygningen stod færdig midt i det følgende årti. Den var tænkt som et samlet værk: planen, koncertsalen, panelerne, dørgrebene og belysningen hørte til den samme opgave, og armaturerne blev udviklet sammen med Louis Poulsen i stedet for købt ind.

Opgaven forklarer, hvordan lamperne opfører sig. Et radiohus er fuldt af lange arbejdsdage, gange, studier og kontorer, hvor lyset skal være roligt og diskret. Lauritzens svar var ikke den lagdelte geometri, som Poul Henningsen forfinede i samme hus. Han arbejdede med bløde, svulmende volumener i glas og metal, der holder lyset inde i skærmen og slipper det jævnt ud, og derfor virker hans armaturer rolige frem for tekniske.

VL 45 Radiohus Pendant er den tydeligste overlevende fra det program. Louis Poulsen daterer designet til omkring 1941, og profilen er aldrig tegnet om: en rundet glaskrop, i fornemmelse bredere end høj, om ikke i millimeter, samlet foroven i en børstet messingfatning.

Hvad glasset egentlig gør

Skærmen er mundblæst i tre lag, blank udvendigt med en hvid inderside. På opalversionen er det indre lag poleret hvid opal, og derfor ser den farve næsten massiv ud, når lampen er slukket, og bliver til et jævnt hvidt skær, når den er tændt. De farvede udgaver, lysegul, lyserosa og rav, beholder det samme hvide indre, så farven ligger på glassets overflade, mens lyset, der forlader bunden, forbliver varmt og neutralt.

Størrelserne følger samme logik som resten af kataloget fra Louis Poulsen. Ø 175 måler 175 x 246 x 175 mm og vejer 2,9 kg, hvilket passer ved sengen, i en entré eller i en række på tre over en køkkenbordplade. Ø 250 med 250 x 328 x 250 mm og 4,4 kg har nok nærvær til at bære et lille spisebord alene, og der findes en Ø 370 til rum med højde at fylde. Lyskilderne er beskedne: E14, maks. 20 W i Ø 175, og E27, maks. 100 W i Ø 250, IP20 og kun til indendørs brug, med 4,4 m hvid stofledning og baldakin.

Én detalje er værd at kende, før den hænges op. Messingfatningen er ubehandlet, så den mørkner og bliver spættet med årene i stedet for at blive ved med at være blank. Det er meningen, og det er den samme beslutning, Louis Poulsen træffer på messingdelene til VL 38.

VL 38: den samme hånd, på en stamme og på en væg

Radiohuset gav mere end ét armatur, og VL 38 Table Lamp er den, de fleste møder først. Den rundede, vipbare skærm sidder på en slank, buet messingstamme, i pulverlakeret aluminium i enten sort eller hvid, og den står 380 mm høj på et fodaftryk på 135 x 175 mm ved solide 5,1 kg. Louis Poulsen genlancerede den i 2016 med indbygget LED på 9,6 W ved 2700 K, en kontakt i foden med to lysniveauer og en timer på 4 eller 8 timer.

VL 38 Wall Lamp er det samme armatur drejet mod væggen, på 135 x 190 x 290 mm og 2,4 kg, med skærmen på en buet messingarm og kontakten på bagsiden. Den optrådte i Louis Poulsens kataloger i 1940'erne, vendte tilbage med LED i 2016 og fik en sort udgave i 2017. Begge versioner fører en ledning på 3,3 m til en ekstern LED-driver med stik, hvilket betyder noget, hvis du planlægger et par på hver side af en seng og vil tænke over, hvor ledningerne falder.

Den samme skærm, uden stikkontakt

Det nyeste kapitel er VL 45 Radiohus Portable Lamp, som tager pendelskærmen ned fra loftet og stiller den på en lille fod. Proportionerne ligger tæt på Ø 175 pendlen med 175 x 275 x 175 mm, og den hvide opalversion vejer 2,4 kg, udgaverne i lyserosa og lysegul 5,0 kg.

To ændringer skiller den fra den hængende version. Messinget er ældet, med hairline-finish og lak over, så den ankommer allerede mørk i stedet for at udvikle sin egen patina, og en rem i ægte læder løber hen over toppen, så lampen kan bæres med én hånd. Indeni sidder en indbygget LED på 5,4 W ved 2700 K, dæmpet med berøring og opladet over USB-C med et vinklet kabel på 1,5 m. Glasset gør, hvad det altid har gjort, det blødgør en lille kilde til en blændfri pøl af lys, mens batteriet fjerner det ene, der holdt originalen fast på stedet.

Hvis du vejer den hængende og den ledningsfri version op mod hinanden til det samme rum, gennemgår vores guide til VL 45 Radiohus Pendant og Portable Lamp den beslutning i detaljer.

Familien på et øjeblik

At leve med en lampe af Lauritzen

Det er brugslamper, før de er objekter, og de belønner at blive placeret sådan. Hæng Ø 250 pendlen cirka 60–70 cm over spisebordet, så glasset sidder under øjenhøjde for siddende gæster, og messingfatningen bliver ude af synslinjen. Over en køkkenbordplade gentager Ø 175 sig godt i to eller tre med jævne mellemrum, og dens maksimum på 20 W holder rækken fra at blive skarp på tæt hold.

Til læsning gør VL 38 noget, pendlen ikke kan: skærmen vipper, så lyset kan rettes mod en side i stedet for at flyde ud over hele fladen, og de to lysniveauer og timeren gør det let at lade den stå tændt sent. Vægversionen frigør sengebordet helt, hvilket ofte er det afgørende i et lille soveværelse.

En praktisk note om overfladen. Det ubehandlede messing på pendlen og på VL 38 forandrer sig, hurtigt i starten omkring de steder, hænderne når, derefter langsommere. Den bærbare i ældet messing starter mørk, så en blandet gruppe udjævner sig over nogle år i stedet for med det samme.

Lauritzens arbejde er let at undervurdere ved siden af matematikken i PH-skærmene, men det har holdt af samme grund: han begyndte med, hvordan lyset skulle nå et menneske i et rum, og fandt derefter en form til det. Se hele kollektionen fra Louis Poulsen for resten af det katalog, fra Radiohus-armaturerne til de designs, der kom efter dem.